Du er født til at føle, så hvorfor være bange for det?

I går delte jeg en fin oplevelse med min mor i Fodby kirke hvor vi lyttede til 70 minutters koncert med Kaare Norge, en af Danmarks bedste guitarister. Han spillede alt fra klassisk musik til spansk flamingoinspireret musik, til salmer og folkeviser. Under et stykke blev jeg meget rørt – det var da han spillede ”Solen er så rød mor”. Min mor sang denne sang for mig, da jeg var barn, og jeg har sunget den en million gange for mine børn, da de var små.

Jeg mærkede tårerne komme frem i mine øjne, i et kort øjeblik tænkte jeg ”det er pinligt du sidder og græder i kirken”. Jeg kæmpede i mod, men så gav jeg op og hengav mig til øjeblikket og følelsen og lod tårerne trille ned ad kinderne. Og jeg havde en smuk og inderlig oplevelse, dér på bænken siddende ved siden af min mor, lyttende til et smukt stykke musik.

Og det er det musik kan gøre for os. I musikken er alle følelser tilladt. Og hvorfor er det så så svært at give sig selv lov til at føle det, vi gør i alle situationer i livet? Jeg mindes så mange gange hvor jeg har stået i situationer og måske været panisk angst for at virke nervøs, at komme til at græde, at virke for følsom – og i virkeligheden er det hele jo bare SÅ naturligt, normalt og menneskeligt.

Med en forståelse af de tre Principper, oplever jeg nu at have fast grund under fødderne, uanset hvad jeg tænker, føler og oplever. Vi er født til at føle. Og følelser ER faktisk en gave.

”If the only thing people learned, was not to be afraid of their experience, that alone would change the World” (Sydney Banks).

Kærlig hilsen Kirja,