Du kan ikke ændre dine tanker – heller ikke andres…

I dag da jeg gik på stranden i en dejlig tyk tåge godt pakket ind i min vinterjakke – og stadig varm i kroppen efter vinterbadning og sauna, fik jeg en indsigt. En indsigt er de her klare lyse indfald, der pludselig viser sig i ens indre. Dér hvor du som et lyn fra en klar himmel, får en ny idé, eller dér hvor du pludselig kender svaret på et problem, som du ellers har brugt adskillelige mentale timer på at regne ud. Du kan ikke tænke en indsigt frem. Indsigter kommer bare. Helt af sig selv, når dit sind slapper af – og når du mindst venter det.

”Du kan ikke ændre dine tanker – heller ikke andres” – denne formulering stod pludselig så skarpt frem for mig i dag – nærmeste som om ordene var ridset ned i sandet med en træpind. Og lige dér forstod jeg, hvorfor jeg her de seneste par år har følte mig mere observerende end reagerende på job, hjemme og andre steder. Og jeg tænkte på, hvor meget lettere livet er, når jeg ikke hele tiden behøver at ændre mine egne tanker – og slet ikke andres.

Lad mig give dig et eksempel. Det hænder, at min datter bliver edder rasende over, at jeg beder hende om at tømme opvaskemaskinen. Hun føler sig uretfærdigt behandlet i familien og synes, at vi er mere efter hende end storebroderen. Hun råber højt og smækker med døren. Tidligere ville jeg have reageret, blevet irriteret og måske endda lidt vred over denne opførsel.

I dag er jeg observerende og tilstede. Lige i dét øjeblik hvor hun er aller mest vred, kan jeg på ingen måde, tvinge hende til at se fornuften i den rimelige opgave, jeg har stillet hende. Jeg kan ikke ændre hendes tanker om situationen, men jeg ved med 100 % sikkerhed, at hvis jeg blot lader hende være i den følelse, hun nu engang er i, vil hun helt af sig selv lige om lidt slappe af, få nye tanker om situationen, nye følelser og en ny adfærd.  Og det virker. Hver gang. Efter et par minutter kan jeg høre små skridt på trappen og lidt efter skramlen af glas og gryder og min datter i gang med at tømme opvaskemaskinen. ”Nu er jeg ikke sur mere mor”, siger hun. Og JEG gjorde ingenting.

Og i dag da jeg gik dér på stranden stod det så tydeligt frem, hvor mange gange i mit liv, jeg har brugt uhyre meget energi på at forsøge at ændre andres tanker og andres følelser. Velmenende og uskyldigt har jeg forsøgt at gøre triste mennesker glade, vrede mennesker i bedre humør osv. osv. Jeg har kæmpet på job for at få andre til at tænke, som det passede ind i mit tankesæt – jeg har kæmpet for at ændre mine børns humør, hvis de var triste eller vrede and so on. Nu kæmper jeg ikke helt så meget mere – hverken med at ville ændre egne tanker eller andres. Jeg forstår nemlig nu, hvad det var for en banebrydende indsigt Sydney Banks fik dér i 1970´erne;

  1. Tanker kommer og går.
  2. Vi bestemmer ikke selv, hvilke tanker der dukker op.
  3. Tanker skaber følelser.
  4. Vi er det, der tænker (vores bevidsthed). Og det ”vi” er altid intakt, i fred og balance, fuld af kærlighed og altid klar med nye kreative idéer. Bevidstheden er ligeglad med, hvilke tanker, der kværner i vores hoved.
  5. Og bag det hele findes livskraften. Den livskraft vi alle har i os, og som altid vil føre os videre og opad til en sindstilstand, hvor der er lys, overblik og livsglæde.

Og med dette in mente ved jeg nu, at jeg ikke behøver at kæmpe for at ville ændre på min datters indstilling til at tømme opvaskemaskinen lige i dét øjeblik, hvor hun er aller mest gal i skralden. Hun kommer helt af sig selv på andre tanker uden min indblanding. Ret fantastisk ikke´?!

Og hvis du ikke tror på mig (jeg er jo ikke ude på at ændre dine tanker heller…), kan du jo eksperimentere lidt med det. Og skriv gerne til mig, hvordan det går.

Kærlig hilsen Kirja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *