Hvordan to små ord kan forandre alting…

Kender du det, at man mærker en indre uro, og straks begynder hjernen at tænke alle mulige scenarier, som hjernen egentlig ikke kan vide noget som helst om?

”Hvad nu hvis jeg ikke finder nogen at tale med til festen i aften?”

”Hvad hvis de andre ikke kan lide mig?”

”Hvad hvis jeg bliver fyret?”

”Hvad hvis min mand går fra mig?”

”Hvad hvis jeg ikke kan klare det?”

”Hvad hvis jeg får et angstanfald?”

”Hvad hvis jeg bliver helt rød i hovedet?”

Hjernen kører derudad. Vores kærlige hjerne forsøger at passe på os, det bedste den har lært.

 

Men hvad hvis nu jeg introducerer dig for en helt anden måde at stille ”Hvad hvis” spørgsmål på? For hjernen kan på ingen måde forudsige fremtiden. Ingen kan. Vel?!

 

”Hvad hvis” – de to ord ikke behøver at blive sagt med en negativ klang men omvendt med en positiv klang. Hvad sker der så?

 

”Hvad hvis alt det, der sker, er perfekt?”

”Hvad hvis jeg er fuldstændig, som jeg skal være?”

”Hvad hvis det bliver en sjov fest i aften?”

”Hvad hvis de andre kan lide mig?”

”Hvad hvis jeg har alt det indeni, der gør, at jeg kan klare alt det, der sker i fremtiden?

”Hvad hvis hver bekymring er en tanke, der ikke er sand?”

”Hvad hvis min mand elsker mig?”

”Hvad hvis jeg faktisk er 100% okay i alle situationer?”

 

Det handler ikke om at skulle lære at tænke positivt i stedet for negativt, for det får os som regel bare ud i et ekstra stort mentalt arbejde. Det handler om at være åben for – sådan VIRKELIG åben for, at alt det, der sker faktisk er perfekt, og at du i hvert eneste øjeblik er 100% som du skal være. At flippe de to ord ”Hvad hvis” rundt – gør en verden til forskel. Og hvis du har lyst, kan du jo eksperimentere med det? Bare i dag? ”Hvad hvis i dag faktisk bliver en god dag?” J

 

Kærlig hilsen Kirja

Det er bare det, hjerner gør…

”DET ER BARE DET, HJERNER GØR!”

Vores hjerner er forunderlige, fantastiske men også utroligt forudsigelige. Hjerner finder hele tiden ting frem fra fortiden, hjerner forsøger at forudsige fremtiden, hjerner vurderer, bedømmer, hjerner finder fejl, analyserer og kommer med løsningsforslag. Hjerner bliver urolige og måske endda bange, hjerner sammenligner og sammenholder med andres hjerner.
Alle hjerner gør det. Det er sådan, vi er designet som mennesker.

Men al denne småsnakken i hovedet har intet at gøre med, hvem DU er. Det er ikke personligt, dét din hjerne fortæller dig. Det siger intet om dig som menneske. Det er bare helt almindelige mentale aktiviteter, din hjerne gør. Og det betyder derfor, at du ikke behøver at lytte så intenst til, hvad din hjerne fortæller dig. ”Virkelig????!!!”

Ja virkelig! Al denne knevren om, ”hvad nu hvis…”, fejlfindinger i fortiden, fremtidsforudsigelser osv. Det er fuldstændig normalt, og alle mennesker har denne indre dialog kørende. Til tider på repeat, til tider højtråbende, til tider hviskende. Det er alt sammen præcis, som det skal være, og der er intet du behøver at gøre ved det. Dér, hvor vi uskyldigt kan komme til at lide – er dér, hvor vi fejlagtigt er kommet til at tro, at vores hjerner fortæller os noget om os som personer.

Men……,

”Det er bare sådan hjerner gør! ”. Denne lille sætning har gjort en verden til forskel for mig. Jeg fokuserer ikke længere så meget på detaljerne i det, min hjerne fortæller mig – for den siger jo intet om mig, og om hvad jeg kan her i verden, eller om hvem jeg er. Jeg ved, at jeg bag denne kværnen er en del af livets intelligens, at jeg er resilient og stærk, kærlig, omfavnende, fredfyldt, fuld af nye idéer og klarhed. Ligesom dig! Vi er ens. Vores hjerner fungerer ens.

Så lad indre snak være indre snak. Lad tankerne passe sig selv. Kom ud i livet, omfavn livet, elsk, lyt og lær og lav fejl. Ligesom alle os andre 7,6 milliarder mennesker på jorden.

Kærlig hilsen Kirja