Hvordan to små ord kan forandre alting…

Kender du det, at man mærker en indre uro, og straks begynder hjernen at tænke alle mulige scenarier, som hjernen egentlig ikke kan vide noget som helst om?

”Hvad nu hvis jeg ikke finder nogen at tale med til festen i aften?”

”Hvad hvis de andre ikke kan lide mig?”

”Hvad hvis jeg bliver fyret?”

”Hvad hvis min mand går fra mig?”

”Hvad hvis jeg ikke kan klare det?”

”Hvad hvis jeg får et angstanfald?”

”Hvad hvis jeg bliver helt rød i hovedet?”

Hjernen kører derudad. Vores kærlige hjerne forsøger at passe på os, det bedste den har lært.

 

Men hvad hvis nu jeg introducerer dig for en helt anden måde at stille ”Hvad hvis” spørgsmål på? For hjernen kan på ingen måde forudsige fremtiden. Ingen kan. Vel?!

 

”Hvad hvis” – de to ord ikke behøver at blive sagt med en negativ klang men omvendt med en positiv klang. Hvad sker der så?

 

”Hvad hvis alt det, der sker, er perfekt?”

”Hvad hvis jeg er fuldstændig, som jeg skal være?”

”Hvad hvis det bliver en sjov fest i aften?”

”Hvad hvis de andre kan lide mig?”

”Hvad hvis jeg har alt det indeni, der gør, at jeg kan klare alt det, der sker i fremtiden?

”Hvad hvis hver bekymring er en tanke, der ikke er sand?”

”Hvad hvis min mand elsker mig?”

”Hvad hvis jeg faktisk er 100% okay i alle situationer?”

 

Det handler ikke om at skulle lære at tænke positivt i stedet for negativt, for det får os som regel bare ud i et ekstra stort mentalt arbejde. Det handler om at være åben for – sådan VIRKELIG åben for, at alt det, der sker faktisk er perfekt, og at du i hvert eneste øjeblik er 100% som du skal være. At flippe de to ord ”Hvad hvis” rundt – gør en verden til forskel. Og hvis du har lyst, kan du jo eksperimentere med det? Bare i dag? ”Hvad hvis i dag faktisk bliver en god dag?” J

 

Kærlig hilsen Kirja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *